Historiegaming

Fremstillingen af historien i computerspil

Det er en kernedisciplin i historiefaget at forholde sig kritisk til, hvordan en given historisk begivenhed eller person fremstilles i kilderne. Og derfor er det også relevant at forholde sig til, hvordan historien fremstilles i computerspil. Nedenfor er behandlet tre punkter som man med fordel kan overveje, når man analyserer en sådan historisk fremstilling:

• Stemningen
• De gode vs. de onde
• Perspektiv

Stemningen

Når vi læser kilder i historiefaget, må vi selv analysere os frem til, hvordan stemningen har været i ophavssituationen. Vi har kun bogstaver og ord at forholde os til, hvilket skaber en vis distance til historien. I film og computerspil har man derimod meget rigere muligheder for at påvirke vores opfattelse af omstændighederne gennem visuelle billeder og underlægningsmusik. Denne iscenesættelse af en bestemt stemning er afgørende for, hvordan vi opfatter den historie der formidles.

Mange First Person Shooter-spil der tager udgangspunkt i virkelige historiske begivenheder, spiller på action-elementet i krigsførelsen, hvilket ofte skaber en adrenalin-kickende og heroisk fremstilling af krigen. Denne eventyrlige opfattelse af ”krigen” er ikke et nyt fænomen. Tænk bare på den nordiske myte om Valhalla, der åbnede sine døre for de faldne soldater. Eller som den franske soldat og digter, Charles Peguy, skrev om 1. Verdenskrig: ”Velsignet er de som døde i en retfærdig krig. Velsignet er den modne hvede samlet i neg. Velsignet er de døde i storslåede slag strakt ud på jorden for Guds åsyn.”.

En sådan fremstilling står i skarp kontrast til de mere dystre og traumatiserende oplevelser, som soldater til alle tider har taget med sig hjem fra fronten. I Tom Buk-Swientys beskrivelse af krigen i 1864 citerer han en tysk regimentshistorikers beretning om en granateksplosion: ”De to kroppe blev revet i atomer, og alle der stod i nærheden, blev indsmurt først i det meget blod, så overdynget af kødstykker, hjerne og indvolde, som fløj dem i ansigtet, så man skulle viske øjnene fri for at kunne se noget. Løjtnant Thiele, der ved den lejlighed blev let såret i læggen, fandt dagen efter rester af kød på sin overfrakke (…)” (Buk Swienty, Slagtebænk Dybbøl, 2009, side 223)

Et af de mere interessante computerspil i den sammenhæng er Battlefield 1, der fremstiller 1. Verdenskrig mere nuanceret, end man normalt er vant til i First Person Shooter-spil. Den første intro-mission portrætterer eksempelvis en meget dyster beskrivelse af håbløsheden i skyttegravskrigene og kampene i ingenmandsland. Senere i spillet oplever man krigen som rendyrket underholdende action, hvor man som en anden Rambo nedkæmper fjenden ene mand.

I mange computerspil vil man ret tydeligt kunne identificere, om historien fremstilles ”idyllisk” eller ”dystert”. Langt de fleste spil har en tendens til at fremstille historien mere idyllisk end virkeligheden var, da der jo netop er tale om et underholdningsprodukt, der skal være ”sjovt” at spille. Et tydeligt eksempel på en idyllisk fremstilling finder vi eksempelvis i westernspillet Red Dead Redemption, hvor landskabet fremstilles smukt og indbydende, mens man jagter forbrydere og deltager i skuddueller på landsbytorvet. Spillet portrætterer perioden på samme måde som vi kender det fra de amerikanske spaghettiwesterns: Drama, spænding og en sort/hvid opdeling mellem helte og skurke.

De gode vs. de onde

Kampen mellem det gode og det onde er en klassisk fortælling, som formentlig er blevet fortalt lige så længe, som der har eksisteret historier. Vi kender det fra utallige film og bøger, især i de mere eventyrlige historier som Harry Potter, Star Wars og Ringenes Herre, hvor fremstillingerne af de gode og de onde er meget tydelige – ofte illustreret med lys mod mørke.

Det er også en klassisk fortælling i mange computerspil, at der på forhånd er en klart defineret fjende som skal overvindes. Enkelte spil, som f.eks. Fallout eller Mass Effect, tillader spilleren at træffe nogle valg undervejs, som bestemmer om ens karakter tilhører ”de gode” eller ”de onde”, men oftest er valget truffet af spiludviklerne – som hver gang lader en spille rollen som the good guy.

Sådan er det stort set i alle krigsspil. I Call of Duty-serien, der primært tager udgangspunkt i 2. Verdenskrig, er man på de allieredes side i kampen mod Nazi-Tyskland. At nazisterne er fjenden i 2. Verdenskrig forekommer os helt naturligt. Vi er vokset op med fortællingen om nazismen som ondskaben selv og de allieredes kamp mod tyskerne som et forsvar for demokrati og frihed. Ikke desto mindre er det – nøgternt betragtet fra en historikers perspektiv – et eksempel på at sejrherrerne skriver historien og får lov til at definere, hvem der fremstilles som ”de gode” og ”de onde”.

Det er måske nemmere at forholde sig en sådan tanke, hvis vi tænker på 1. Verdenskrig, der ikke havde samme ideologiske og fanatiske aspekt som 2. Verdenskrig med dets massedrab og folkemord på civile. Der er ikke mange spil om 1. Verdenskrig, men i Battlefield 1 er fjenden også defineret på forhånd. I singleplayer-kampagnen spiller du således en række forskellige soldater på Triple Ententens side (USA, Frankrig, Storbritannien og Italien), og fjenden er de tyske og østrig-ungarske soldater. Det var netop Tyskland og Østrig-Ungarn der både startede og tabte krigen, og derfor i eftertiden er blevet set som ”skurken” i den historie. Dertil kan man lægge, at både Call of Duty og Battlefield er produceret af amerikanske virksomheder, der som bekendt vandt begge verdenskrige.

Det er ikke kun i forbindelse med krigsspil, at der er et sådant historisk funderet fjendebillede. I Assassin’s Creed-serien kæmper to hemmelige ordener mod hinanden med hver deres ideologiske verdenssyn. Du kan læse en analyse af Assassin’s Creed her.

Perspektiv

Man kan overordnet skelne mellem to forskellige fortællerperspektiver indenfor historiefaget: Mikro- og makroperspektiv. Oftest beskrives historien ud fra et makroperspektiv, hvor der fokuseres på de store linjer i en given begivenhed eller tidsperiode. Hvis man eksempelvis behandler 1. Verdenskrig ud fra et sådan perspektiv, vil man se på de bagvedliggende årsager til krigen, hvad der kendetegnede den generelle krigsførelse på henholdsvis øst- og vestfronten, samt hvilke konsekvenser krigen fik for de involverede nationer. Men man kan også undersøge historien ud fra et mikroperspektiv, hvor udgangspunktet omvendt er enkeltpersoners personlige oplevelser. Her vil man i 1. Verdenskrigs tilfælde behandle historien ud fra konkrete soldaters erfaringer fra skyttegravene og fokusere på deres personlige oplevelser.

Når man arbejder med historiefaget i gymnasiet, benytter man sig både af mikro- og makrohistorie. Oftest vil sekundærlitteraturen omhandle begivenhedens ”store linjer”, mens kildematerialet vil give plads de mere personlige betragtninger. Det giver god mening, for der er ikke et af perspektiverne der er bedre end det andet. Der er blot tale om forskellige måder at formidle historien på, og de bidrager begge to til en dybere forståelse af den historiske situation. Makrohistorie giver et nødvendigt overblik, men gør samtidig at historien nemt bliver upersonlig og distanceret. Mikrohistorie kan omvendt give en fornemmelse af at komme ”tæt på” historien, men det kan også forvirre forståelsen, fordi beretninger fra enkeltpersoner kan springe i alle mulige retninger.

Også indenfor computerspilsgenren kan vi identificere denne skelnen mellem mikro- og makroperspektiv. Nogle spil, som Total War-serien eller Civilization, spilles i fugleperspektiv. Her fokuseres på den overordnede krigsstrategi, hvor forskellige divisioner af soldater flyttes rundt og placeres strategisk rigtige steder. 'Krigen' formidles her fra generalniveau, og soldaterne opfattes som brikker i et spil skak, der nemt kan ofres i den højere sags tjeneste. Denne fortælleteknik benyttes ofte til at formidle historiske slag indenfor historiefaget, hvor antallet af faldne soldater nævnes i bisætninger. En anden måde at formidle krigen på ses i First Person Shooter-spil som Battlefield 1 eller Call of Duty. Her kommer krigen anderledes tæt på, når man bevæger sig rundt i skyttegravene eller prøver at trænge ind i en besat landsby.

Som nedenstående citater viser, finder man også disse forskellige perspektiver på 'krigen' i de historiske kilder: